“STRONGER TOGETHER”
§1 Navn og Hjemsted
Stk. 1:
Foreningens navn er Puppy Danmark.
Stk. 2:
Frem til den frivillige forening får tilknyttet egne forenings lokaler, vil foreningens
hjemsted være tilknyttet den til Præsidentens adresse. Ved oprettelse af foreningen er
adressen som følger:
C/O Brian Poder Skøtt Hertz, Sadelmagerporten 2,5,545 2650 Hvidovre
Stk. 3:
Foreningen er stiftet den 10 august 2026
Stk. 4:
Forenings officielle logo er som følger:
§2 – Formål
Stk.1:
Den frivillige forening har til formål at udbrede et informativt og positivt budskabet
omkring Puppy Play via diverse events og foredrag rundt om i Danmark desuden skal
Puppy Danmark sikre den årlig afholdelse af Puppy konkurrencen, hvor årets Puppy
Danmark bliver fundet.
Endvidere formidling af kammeratskab mellem ligesindede LGBT+ og CIS personer med
særlig interesse for Puppy Play.
Puppy Danmark er foreningen, hvor både Pups, Dogs, Handlers samt andre
interesserede kan føle sig velkommen ved forskelligartede events rundt om i Danmark.
Foreningen er partipolitisk uafhængig og vil derfor ikke udtale sig om eventuelle politiske
forhold.
I seksualpolitisk sammenhæng, er foreningens målsætning at give information omkring
sikker sex, samt oplysning af det enkelte medlems ansvar overfor sig selv og sine
medmennesker.
§3 - Medlemmer
Stk. 1:
Som medlem kan du optages, hvis du på optagelsesdagen er fyldt 18 år og har interesse
for klubbens formål.
Indmeldelse kan kun ske per mail til følgende e-mailadresse:
medlem@puppydanmark.dk med angivelse af navn, adresse, fødselsdato, valid emailadresse samt telefonnummer og billede. Det er medlemmets eget ansvar at holde
oplysningerne opdateret.
Når kontingent er indbetalt, sendes et medlemskort ud til medlemmet.
Foreningen skal til enhver tid sikre at disse personlige informationer forvaltes forsvarligt
og ikke er offentlig tilgængeligt. Det er kun vedkommende som styrer
medlemskartoteket som har adgang til disse informationer.
Medlemmer er pligtige i at behandle hinanden i overensstemmelse med den fælles
grundholdning, som hviler på gensidig respekt for det enkelte medlem - herunder
seksuel overbevisning, kønsrolleopfattelse, liv, helbred og social samt
socioøkonomiske forhold. Medlemmerne skal til enhver tid følge den af bestyrelsen
vedtagne husorden, som er tilgængelig via foreningens hjemmeside, og danske love skal
følges og overholdes.
Stk. 2:
Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 2/3 af bestyrelsens
medlemmer stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelse skal dog, såfremt den
optagelses-søgende ønsker det, efterprøves af førstkommende ordinære
generalforsamling. Medlemmer, der er ekskluderet af generalforsamlingen i kraft af
manglende opfyldelse af de almindelige medlemsforpligtelser, kan kun genoptages
med samtykke fra generalforsamlingen, vedtaget med 2/3 majoritet af de fremmødte på
denne.
Stk. 3:
Medlemsskabskontingent er étårigt og følger kalenderåret.
Kontingentet er som følger:
3 Måneder – 150 kroner.
Årligt – 400 kroner.
Stk. 4:
Racistiske, nazistiske og religiøse holdninger, ytringer og handlinger er uforeneligt med
medlemskab af Puppy Danmark, dette vil medføre en advarsel. Gentager dette sig, vil
medlemmet blive ekskluderet, se §2, stk. 6. I grove tilfælde kan det besluttes af en enig
bestyrelse, at ekskluderingen finder sted med øjeblikkelig virkning.
Stk. 5:
Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen med 4/6 majoritet af de afgivne
stemmer. Æresmedlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen og andre
medlemsmøder.
Stk. 6:
Udmeldelse kan finde sted med 14 dages varsel til regnskabsårets udgang. Bestyrelsen
kan beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemskabet til enhver
tid gældende forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen i et antal måneder
bestemt af bestyrelsen, dog maks. til den kommende generalforsamling.
Beslutningen kan appelleres til generalforsamlingen, der med 2/3 majoritet af de
fremmødte træffer endelig afgørelse. Medlemmer, der ikke længere opfylder
betingelserne for medlemskab, slettes ved bestyrelsens foranstaltning.
Stk. 7:
Kontingentet for aktive medlemmer fastsættes for hvert regnskabsår af
generalforsamlingen.
Medlemmer betaler fuld kontingent hele året.
Fornyelsen i december gælder hele det følgende år.
Der kan opkræves et tillægs-kontingent for den enkelte medlemsdeltagelse i specialevents.
Æresmedlemmer betaler ikke kontingent. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde og for højst
et regnskabsår ad gangen bevilge kontingentfrihed til medlemmerne.
Stk. 8:
Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens love og leve op til dens
formålsbestemmelser.
Ved overtrædelse af lovene eller bindende påbud udstedt i henhold til disse kan
bestyrelsen (under appel til generalforsamlingen) pålægge pågældende medlem en
karantæne op til 12 måneder. Om muligheden for eksklusion gælder det ovenfor punkt 2
anført.
§ 3 – Bestyrelsen
Stk. 1:
Opgave og valg
Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på mindst 3 og maksimum 5
medlemmer valgt på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at 3 alternative 4
medlemmer er på valg i ulige år og 2 alternativ 3 medlemmer er på valg i lige år. Genvalg
kan finde sted. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder suppleanten efter at
opnået stemmetal. Bliver bestyrelsen på mindre end 3 medlemmer, er den berettiget til
at supplere sig selv. Bestyrelsen konstituerer umiddelbart efter generalforsamlingen sig
selv med for-person, næst-person, sekretær og kasserer.
Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil. Det påhviler, herunder
bestyrelsen, at føre tilsyn med de i foreningen ansatte personers virksomhed.
Stk. 2:
Bestyrelsesarbejdet
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes, når
præsidenten finder det fornødent, eller et flertal af bestyrelsen kræver det. Indkaldelse
skal finde sted skriftlig med angivelse af dagsordenen. Over bestyrelsesmøderne føres
beslutningsreferat, som godkendes af bestyrelsen på efterfølgende bestyrelsesmøde.
Beslutninger kan træffes, når minimum 3 bestyrelsesmedlemmer er enige herom. Der
kan stemmes ved fuldmagt. Ved stemmelighed blandt bestyrelsesmedlemmerne
oppebærer præsidenten 2 stemmer.
Stk. 3:
Forretningsudvalg
Bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et forretningsudvalg til at handle på bestyrelsens
vegne i mindre sager, der ikke tåler udsættelse. Forretningsudvalget dispositioner skal
forelægges førstkommende bestyrelsesmøde til godkendelse.
Stk. 4:
Al arbejde for foreningen er frivillig og ulønnet
Stk. 1:
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Én beslutningsdygtig generalforsamling består, når 60 % af medlemmerne er tilstede
eller har afgivet fuldmagt iflg. § 04. stk. 5.
Stk. 2:
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned og
indkaldes med mindst tre ugers varsel ved mail til medlemmerne/ved annoncering på
hjemmesiden med angivelse af dagsordenen.
Generalforsamlingen afholdes via Teams for de medlemmer der ikke kan komme til
mødet.
Stk. 3:
Tidspunkt og indkaldelse
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i tiden 1/1 - 30/4. Ekstraordinær
generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når
mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftlig fremsætter krav herom med angivelse af
grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter
modtagelse af begæring herom. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted
med 3 ugers varsel på foreningens hjemmeside. Med indkaldelse til den ordinære
generalforsamling skal endvidere følge foreningens regnskab
Stk. 4:
Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest
ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Stk. 5:
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende
punkter:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Regnskabsaflæggelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Godkendelse af budget
8. Valg af 2 - 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant
9. Valg af for-person
10. Valg af revisor og en revisorsuppleant
11. Eventuelt
Stk. 6:
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde
senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes
behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den
måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.
Stk. 7:
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk. 8:
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af
de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog,
når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end
det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg
anvendes reglen om simpelt flertal.
Stk. 1:
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt,
og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet
anmodning om det overfor formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen
afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Stk. 2:
Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
§6 Forenings daglige ledelse
Stk. 1:
Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden Præsidenten, næst-forperson består af sekretær, kassereren og 1 medlem. Bestyrelsen undtagen for-person,
vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der det år vælges 3
medlemmer og 1 suppleant og året efter 2 medlemmer samt 1 suppleant.
Præsidenten vælges på første generalforsamlingen og sidder permanent.
Stk. 2:
Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og
generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3:
Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor
bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger kasserer og sekretær. Alle tillidsposter
gælder frem til næste generalforsamling.
Stk. 4:
Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg
og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 5:
Præsidenten - og i dennes fravær næst for personen- indkalder og leder bestyrelsens
møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsordenen, når formanden
skønner det nødvendigt, eller mindst 3 medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om
det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter
anmodningen er kommet til formandens kundskab.
§7 Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1:
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2:
Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk. 3:
Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk. 4:
Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
§8 Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1:
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af Præsidenten og næst for-personen i
foreningen. Der kan ikke optages lån eller købes fast ejendom.
Stk. 2:
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse af nogen art for de
forpligtelser, der påhviler foreningen.
§9 Vedtægtsændringer
Stk. 1:
Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor
ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2:
Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de
vedtages på.
§10 Foreningens Opløsning
Stk. 1:
Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet
blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at
indkalde en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 2/3
majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Den sidste afholdte generalforsamling
træffer beslutning om anvendelse af foreningens formue, der skal overgå til et lignende
almennyttigt formål.
Stk. 2:
Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i
§ 2, stk. 1 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutningen om den
konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
Stk. 3:
Eventuelt overskud tilfalder en forening indenfor samme område som Puppy Danmark
og inden for Puppy Play og/eller Pet Play.
Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling,
Den _____-_____ - 20______